Bedemandsforretningen Warburg og Bryde. Tlf. 75 68 95 00 svarer hele døgnet. Bedemand, Horsens

Begravelseshjælp

Begravelseshjælpen er uafhængig af afdødes formue, hvis afdøde er:

• under 18 år
Begravelseshjælpen udgør da 7.950 kr pr. 1. jan. 2010.
• født før 1. april 1957
Begravelseshjælpen udgør da mindst 1.050 kr.

Begravelseshjælpen reguleres afhængig af formuen efter personer over 18 år og kan maksimalt udgøre 9.450 kr. pr. 1. januar 2010. Dette beløb nedsættes med det beløb, formuen overstiger visse grænser:

hvis afdøde efterlader ægtefælle eller børn under 18 år, er formuegrænsen 31.650 kr. Hvis formuen overstiger 39.600 kr., kan du ikke få udbetalt begravelseshjælp (bortset fra de 1.050 kr., der altid udbetales efter personer, der er født før 1. april 1957)
hvis afdøde hverken efterlader ægtefælle (eller registreret partner) eller børn under 18 år, er formuegrænsen 15.800 kr. Der udbetales ingen begravelseshjælp, hvis formuen overstiger 24.400 kr. (bortset fra de 1.050 kr., der altid udbetales efter personer, der er født før 1. april 1957).

Ansøgningsskema og yderligere information

Ansøgningskema og yderligere information om begravelseshjælp og evt. efterlevelseshjælp kan fås hos bedemanden eller i kommunen.
For at kommunen kan beregne hjælpen skal kommunen bruge de samme oplysninger, som der skal gives i skifteretten.
 
Der er også andre spørgsmål som ATP, Sygesikringen Danmark, pensionsordninger, begravelseskasser etc.,
Alt dette kan der kun svares på i det konkrete tilfælde.
 
Det kan være en god ide straks efter dødsfaldet at rette henvendelse i afdødes pengeinstitut, for at aftale en overgangsordning , indtil sagen er afsluttet i skifteretten.